Aflevering af opmålingsdata
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 

Aflevering af opmålingsdata 

Opmålingsdata fra en søopmåling skal indsendes til Farvandsvæsenet. De digitale dybdedata skal være de aktuelle opmålte dybder (ikke udjævnede eller interpolerede), rettet for vandstand. Data afleveres i bedst mulige opløsning. Dvs. samme opløsning som opmålingen. Den anvendte efterbehandlingsmetode skal angives.

For hver dybde skal der minimum være position, vandstandskorrigeret dybde, dato og klokkeslæt. Hvis der er anvendt flerstråleekkolod angives endvidere beamnummer/vinkel samt kvalitet af målingen.

Det anvendte koordinatsystem (fx UTM32) og geodætiske datum (fx Euref89) skal fremgå. Endvidere angives vertikalt datum (referencekote) (fx DVR90).

Hver opmålingslinje (track) afleveres i en separat tekstfil, som indeholder følgende format:

Dato - tid Vinkel/beam Easting Northing Dybde Kvalitet*
14/06/2006 15:14:36.797 -65.53 676666.56 6222526.51 -21.68 0
14/06/2006 15:14:36.797 -65.03 676665.61 6222526.64 -21.69 1
14/06/2006 15:14:36.797 -64.53 676664.66 6222526.77 -21.70 1
14/06/2006 15:14:36.797 -64.04 676663.75 6222526.89 -21.70 0
14/06/2006 15:14:36.797 -63.54 676663.00 6222526.98 -21.77 1
14/06/2006 15:14:36.797 -63.04 676662.17 6222527.10 -21.79 1
14/06/2006 15:14:36.797 -62.54 676661.35 6222527.21 -21.79 1

* kvalitet 1 er validerede dybder – 0 er fejldybder

Liste over vrag og andre større objekter
Hvis der under opmålingen finder vrag eller andre større objekter, skal de oplistes. Listene skal indeholde position, mindstedybde over objektet samt en kortfattet beskrivelse. Listen skal sendes til Farvandsvæsenet sammen med de digitale dybdedata.

Udtegnede kort
Hvis det vurderes relevant, skal der sendes en kopi af de udtegnede kort med angivelse af målestoksforhold til Farvandsvæsenet som supplement til digitale data.
Farvandsvæsenet - Overgaden oven Vandet 62 B - Postboks 1919 - 1023 København K - Telefon: 3268 9500 - Fax: 3257 4341 - E-mail: frv@frv.dk - EAN:5798000201255