Hvad skal ansøgningen indeholde?
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 

Hvad skal ansøgningen indeholde? 

Ansøgning om søopmåling skal sendes til Farvandsvæsenet, og den skal være os i hænde senest 4 uger før planlagt påbegyndelse.

Når du søger om tilladelse til søopmåling skal din ansøgning indeholde følgende oplysning:

Ansøger: Navn, adresse, firma/afdeling, postnummer, by, e-mail og telefonnummer.

Rekvirent af pågældende opmåling: Firma/afdeling, adresse, kontaktperson postnummer, by, e-mail og telefonnummer.

Position for opmålingen: Nøjagtig angivelse af det område, hvor opmålingen ønskes foretaget, med hjørnekoordinater for området, angivet både i UTM og geografiske koordinater (grader, minutter og decimalminutter) i WGS84.

Formålet med opmålingen.

Tidspunkt for opmålingens planlagte påbegyndelse og forventede afslutning.

Fartøjsmateriel: Angivelse af hvilket fartøjsmateriel, der ønskes anvendt med oplysning om det enkelte fartøjs navn, nationalitet, kaldesignal, IMO-nr, MMSI-nr. og ejerforhold.

Opmålingsudstyr: Angivelse af hvilket opmålingsudstyr, der vil blive anvendt i forbindelse med opmålingen.

Geotekniske bundundersøgelser: Såfremt der i forbindelse med opmålingsopgaver ønskes at udføre geotekniske bundundersøgelser, skal dette fremgå af ansøgningen. Hvis der er planlagt arbejde i et kabel- eller rørfelt, skal ejerens tilladelse foreligge, og vedlægges som bilag.

Erklæring om, at Telestyrelsens tilladelse til opstilling af eventuelle nødvendige elektroniske positionsbestemmelsessystemer foreligger.

Erklæring om, at opmålingsarbejdet til enhver tid vil kunne inspiceres og kontrolleres af Farvandsvæsenet.

Erklæring om, at opmålingsresultatet ikke videregives til andre end den, der har bestilt arbejdet udført. Såfremt resultatet indgår i udbudsmateriale eller lignende, skal det være forsynet med påtegning om, at det ikke må videregives til uvedkommende; men kun må benyttes i forbindelse med den anførte opgave og tilbageleveres ejeren efter endt brug.

Erklæring om, at opmålingsdata efter opmålingens afslutning indsendes til Farvandsvæsenet, og at Farvandsvæsenet vederlagsfrit kan anvende de modtagne opmålinger og oplysninger, herunder indlægge de modtagne data i Farvandsvæsenets dybdedatabase samt benytte de modtagne data ved udgivelse af søkort og nautiske publikationer.
Farvandsvæsenet - Overgaden oven Vandet 62 B - Postboks 1919 - 1023 København K - Telefon: 3268 9500 - Fax: 3257 4341 - E-mail: frv@frv.dk - EAN:5798000201255