Formater for strømdata
Dataene får du som en tekstfil i formatet:
dag-måned-år time:minut:sekund dybde strømretning strømfart
Tiden
Tiden er angivet i UTC, som er det samme som dansk normaltid minus 1 time. Danmark har sommertid fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Dansk sommertid er UTC plus 2 timer.
Dybden
Dybden er angivet i meter fra havoverfladen og ned til det niveau, som strømmålingen refererer til.
Strømretning
Strømretningen er angivet i grader og er den retning, strømmen løber mod. Retningen regnes fra nord 0 i retning med uret. Nordgående strøm har derfor retningen 0 grader, østgående strøm 90 grader, sydgående strøm 180 grader og vestgående strøm 270 grader.
Strømmens fart er i cm/s.