Lods 

En lods hjælper kaptajnen med navigationen og sikrer på baggrund af sin viden om de danske farvande, at skibet kommer sikkert frem.

Hvem bruger lods?
Farvandsvæsenet stiller via det statslige Lodsvæsen DanPilot lodser til rådighed døgnet rundt, og ca. 95 % af alle skibe med en dybgang på over 11 meter vælger at tage imod det tilbud. Det kan umiddelbart undre én, at tallet er så højt, når Danmark er tæt på at have de sikreste farvande i verden i form af god afmærkning og gode informationer om strøm og andre forhold. Men det skyldes, at de danske farvande ikke er så dybe, og de kringlede ruter kræver, at navigatøren løbende korrigerer kursen.

Mange af de store skibe er nødt til at følge bestemte ruter for ikke at gå på grund, og de må ikke afvige ret meget fra ruten. Det ene sted kan der være 30 meter dybt, og kort derfra er der måske kun 7 meter dybt. Samtidig bliver skibet påvirket af forhold såsom strøm og bølger, der kan bringe det ud af kurs.

Uddannelse og erfaring
Statistikken viser, at skibe med lods om bord meget sjældent går på grund, og det skyldes blandt andet, at lodserne er højt kvalificerede navigatører, der udover deres mange års erfaring også gennemgår et intensivt forløb, når de ansættes som lodser. Lodserne skal selvfølgelig kende farvandene, men de skal også være hurtige til at sætte sig ind i de mange navigationshjælpemidler, der er på skibet, og som kan være vidt forskellige fra skib til skib. Så snart lodsen træder op på broen, overtager han normalt ansvaret for navigationen. Men alle beslutninger er i sidste ende kaptajnens.

Lodser tages ofte med i arbejdsgrupper omkring større projekter såsom Femernbro, Øresundsbroen eller Storebæltsbroen, da deres erfaring med de danske farvande er uvurderlig i de sammenhænge.