Fordele og begrænsninger ved en AIS-transponder
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
 

Fordele og begrænsninger ved en AIS-transponder 

AIS bidrager til sejladssikkerheden og har på mange punkter gjort det nemmere at sejle sikkert. Der er dog også nogle begrænsninger ved AIS, som er vigtige at holde sig for øje. Stoler du ukritiske på dine AIS-data, kan det være yderst risikabelt.

Ved køb af AIS-transponder

Anvend kun typegodkendt CE-mærket udstyr.

Tildeling af MMSI (Maritime Mobile Service Identity) numre
En AIS-trandsponder sender på to VHF-kanaler og anvender et 9-cifret nummer (MMSI) som identifikation. Et MMSI-nummer til radioudstyr i skibe tildeles af Søfartsstyrelsens Center for Søfarende og Fiskere.










Begrænsninger ved AIS

AIS-oplysninger fra AIS-klasse-B vises ikke altid.
Der er pladsbegrænsninger på AIS-VHF-kanalerne, og ved pladsproblemer bliver klasse-B-oplysninger sorteret fra. Oplysningerne bliver derved ikke vist for andre skibe i området. 
Klasse-A-oplysninger bliver altid prioriteret.

Forkerte AIS-oplysninger
Stol ikke blindt på andre skibes AIS-oplysninger. Nogle skibe kan udsende forkerte AIS-oplysninger om deres kurs og fart.

Ikke alle skibe udsender AIS-oplysninger
Forveksel ikke AIS med en radar. Nogle skibe har ikke AIS-sendere ombord og udsender derfor ikke AIS-oplysninger.
Derudover er AIS-båndbredden  begrænset, så oplysninger kan blive sorteret fra. Brug derfor aldrig AIS til at navigere efter.

Ingen lyttevagt på AIS-nødsignal
AIS indgår ikke i det verdensomspændende nød- og sikkerhedskommunikationssystem Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS). Nogle AIS-klasse-B-transpondere har en nødsignalsfunktion. Vær opmærksom på, at der ikke er lyttevagt på AIS. 
Brug altid VHF kanal 16 eller GMDS, hvis du er i nød.
Fordele ved AIS

Forbedret situationsforståelse
Man kan med AIS-oplysninger fra de omkringliggende skibe umiddelbart se position, kurs og fart på disse skibe. Det bliver derved nemmere at bedømme, hvilke konsekvenser ens egne handlinger vil få for de omkringliggende skibe med AIS.

Sporing af nødstedte
En aktiv AIS-transponder fra et nødtedt skib bruges som en hjælp til fastlæggelse af skibets position for redningsstyrken.
Hvis et nødstedt skibs AIS-transponder ikke længere fungerer, kan den faktisk stadig være en hjælp. Der gemmes nemlig gamle AIS-data, hvilket betyder, at redningsstyrken kan finde den position, hvor den nødstedte sidst er set.
Farvandsvæsenet - Overgaden oven Vandet 62 B - Postboks 1919 - 1023 København K - Telefon: 3268 9500 - Fax: 3257 4341 - E-mail: frv@frv.dk - EAN:5798000201255