To klasser af AIS-systemer - klasse A og B
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
 

To klasser af AIS-systemer - klasse A og B 

Faktaboks

Klasse A
IMO (International Maritime Organisation) kræver, at næsten alle erhvervsskibe over 300 bruttotons skal være udstyret med klasse-A-system (f.eks. er krigsskibe undtaget).

Endvidere vil der komme EU-krav om, at fiskeskibe, som er over 15 meter lange, skal være udstyret med et AIS-klasse-A-system.

Et klasse-A-system kan anskaffes til alle skibe, som har en godkendt radiostation.

Klasse B
Der ingen krav om brug af klasse-B-systemet. Det kan anskaffes af alle, der ikke hører under kravene om klasse-A-systemet.

Klasse-B-oplysninger har en mindre rækkevidde. De benytter en lavere sendeeffekt og lavere antennehøjde.
AIS-oplysninger er delt op i to klasser – klasse A og B, som afhænger af den AIS-transponder, der udsender AIS-oplysningerne. Klasserne har stor betydning for, hvad din AIS kan. Der er stor forskel både i omfang, kompleksitet og pris på de to klasser.

Begrænset båndbrede for AIS-oplysninger
Der er begrænsning på, hvor mange AIS-oplysninger for ét område, der kan være i systemet.
Oplysningerne bliver derfor prioriteret i klasse A og klasse B.

Klasse A er første prioritet
AIS-oplysninger fra en klasse-A-transponder vil altid blive prioriteret og dermed vist for andre skibe i området.

Klasse-B-oplysninger vil kun blive vist for andre skibe i området, hvis der er plads på AIS-VHF-kanalen. Man kan på en klasse-B-AIS-transpondere ikke se, hvorvidt de oplysninger, den udsender, bliver prioriteret og dermed vist på andre skibe.

I det tilfælde, hvor der er flere klasse-A-AIS-bærende skibe i et område, end båndbredden kan rummme, indskrænker systemet automatisk dækningsområdet, så de fjerneste skibe i området sorteres fra.
Farvandsvæsenet - Overgaden oven Vandet 62 B - Postboks 1919 - 1023 København K - Telefon: 3268 9500 - Fax: 3257 4341 - E-mail: frv@frv.dk - EAN:5798000201255