På farvandsinspektion i det Sydfynske 

Farvandsvæsenet er nu nået til farvandet syd for Fyn i den landsdækkende farvandsrevision, en revision som engagerer mange lokale brugere.

Farvandsvæsenets landsdækkende farvandsrevision vurderer om den eksisterende afmærkning er nødvendig, og det er langt fra en støvet sagsbehandling. Det er derimod et emne som engagerer mange lokale havne og kommuner, som har ansvaret for den del af afmærkningen. På den måde skal Farvandsvæsenets inspektørteam under ledelse af Morten Brix Laursen også navigere i et politisk landskab, når ansvaret skal fordeles. Der er tale om ansvar for økonomi og vedligeholdelse, og af den grund har havne og kommuner i området selvfølgelig haft en mening om emnet. Annemette Knagaard, overstyrmand og del af inspektørteamet, fortæller derfor at det har været vigtigt hele tiden at have en god dialog med de folk fra området, som skal overtage afmærkningen: ”når vi har lavet en nautisk vurdering af afmærkningen og skrevet og fortalt dem om proceduren, så holder vi orienterings og debatmøder for at sikre at de også får indflydelse på processen og at de får en ordentlig rådgivning.”

Farvandsvæsenet har ansvaret for gennemsejlingsfarvande og lokale brugere som havne og kommuner har ansvaret for anden afmærkning. ”Selvom vi ikke nødvendigvis er enige”, forklarer Annemette Knagaard, ”så synes jeg alligevel at vi har et godt samarbejde med de lokale interessenter.”

Farvandsrevision vedligeholder afmærkningen og fastsætter ejerskabet
Farvandsvæsenet gennemfører med ca. 10 års mellemrum en fuldstændig revision af afmærkningen i de indre danske farvande. Revisionen af afmærkningen dækker både de statslige og de private afmærkninger, og i alt er der tale om ca. 660 lystønder, 3650 vagere, 1400 båker og ca. 1800 fyr. Fordi Farvandsvæsenet er ansvarligt for sejladssikkerheden, er det altid den myndighed som afgør hvilken afmærkning der er nødvendig. Det økonomiske ansvar for afmærkningen er fordelt sådan at Farvandsvæsenet betaler for den afmærkning, som er nødvendig for den internationale sejlads, og for den afmærkning som er nødvendig for sejladsen mellem forskellige hovedfarvande og i gennemsejlingsfarvande. Hvis der ikke er tale om hoved- eller gennemsejlingsfarvande, så er det den som ved sin tilstedeværelse (havne, broer m.v.) eller sin handling (forlis, dumpning, udgravning af sejlrende m.v.) skaber et behov for afmærkning, der betaler for afmærkningen.

En afmærkningsrevision omfatter altså på den ene side en fastsættelse af ejerforholdene i forbindelse med afmærkningen, og på den anden side en nautisk beskrivelse for den enkelte afmærkning, hvor man klarlægger den funktion en bestemt afmærkning skal have. Farvandsinspektionen skal også klarlægge afmærkningens beskaffenhed, om den er relevant og hvordan et afmærkningsområde fungerer i forhold til sejladssikkerheden.

Poul Løwenørn på inspektionstur
I august måned begyndte inspektionsskibet Poul Løwenørn på farvandsinspektionen syd for Fyn. Det var Farvandsvæsenets afmærkningsinspektionsteam, overstyrmand Peter Dam, overstyrmand Annemette Knagaard og skibsinspektør og projektleder Morten Brix Laursen, der stod for arbejdet med at registrere og vurdere afmærkningen. I alt identificerede teamet mere end 25 sager, hvor afmærkningen enten skal suppleres, renoveres, udskiftes eller helt kan fjernes, hvis man fx vælger at udskifte den eksisterende afmærkning til en større og mere moderne afmærkningstype. Inspektionen afdækkede også sager, hvor havbrug er nedlagt, hvor de nuværende afmærkningsejerforhold skal ændres, og sager hvor lodsejere skal fjerne bevoksning der dækker for afmærkningen så de sejlende ikke kan se den.

Farvandsvæsenets næste afmærkningsinspektion er planlagt til at foregå i Lillebæltsområdet.