AIS – også for mindre fartøjer
Farvandsvæsenet
RSS nyheder
Større tekst
Normal tekst
Mindre tekst
Print siden
Oversigtsside
Tip en ven
In English
 
     

    AIS – også for mindre fartøjer 

    Med AIS i dit fartøj øger du din synlighed over for andre skibe. Du øger dermed din egen sikkerhed.
    AIS 
    Hvilke oplysninger giver AIS
    Du kan med AIS se:

    • hvilke skibe der sejler i nærheden af dig drejer sig om
    • hvor hurtigt de sejler
    • på hvilken kurs de sejler
    • om de ændrer kurs eller fart

    Faktaboks

    AIS (Automatic Identifikation System) er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over 300 bruttotons.
     
    AIS eller radar
    AIS og radar er to helt forskellige systemer.

    Radaren viser alle objekter omkring sig, men kan udelukkende vise position og måske en beregnet kurs og fart på objekterne. Derudover er rækkevidden på radaren ikke så lang som ved AIS.

    AIS giver information om navn, kurs og fart på skibe omkring sig – og AIS kan bedre se skibe, der er langt væk eller ligger “i skygge”. Men AIS ser kun de skibe, der bærer AIS, og kan derfor ikke erstatte en radar.

    AIS klasse B
    For lystsejlere er det tilstrækkeligt at anskaffe en klasse-B-station, hvis man vil have AIS ombord. Det er en økonomisk overkommelig investering, der øger sikkerheden ombord.

    Men naturligvis skal du som lystsejler aldrig stole blindt på, at andre har set dig, fordi du har AIS ombord! Større skibe kan fravælge at vise de små AIS klasse B-stationer.

    Fejlkilder i AIS
    Du skal også være opmærksom på, at de oplysninger, du modtager med AIS, stammer fra skibenes egne instrumenter. Der kan være fejl i de indtastede oplysninger eller tekniske fejl, der kan give et fejlagtigt indtryk af skibets hastighed eller position.

    Ved installationen af AIS i et fartøj er det derfor vigtigt, at den gennemføres af en kvalificeret tekniker, og at alle oplysninger er korrekt tastet ind.

    Farvandsvæsenet - Overgaden oven Vandet 62 B - Postboks 1919 - 1023 København K - Telefon: 3268 9500 - Fax: 3257 4341 - E-mail: frv@frv.dk - EAN:5798000201255