Kan Danmark gøre krav på mere havbund i Arktis? Det hjælper Farvandsvæsenet med at undersøge.
Den arktiske undergrund kan gemme på naturrigdomme som olie, gas og mineraler. Derfor kan det være vigtigt for Danmark at udvide grænsen for retten til havbunden i Arktis. For at fremsætte krav om det skal man kende havdybderne. Dem hjælper Farvandsvæsenet med at måle. Og det er en kold og isfyldt opgave.
Faktaboks
Konventionen giver en kyststat suveræne rettigheder til udnyttelse og beskyttelse af de ikke-levende ressourcer, herunder olie og gas, som forefindes på og under havbunden på kontinentalsoklen. Ifølge Konventionens definition strækker kontinentalsoklen sig ud til 200 sømil fra kysten eller, såfremt den naturlige forlængelse af statens landterritorium er længere, ud til det punkt, hvor den dybe havbund begynder.
|
Kontinen-hvaffor noget?
Projektet med at kortlægge dybderne i det arktiske havområde nord for Grønland og Canada er en del af det, der kaldes Kontinentalsokkelprojektet eller A76-projektet og udspringer af Folketingets beslutning om at ratificere FN’s Havretskonvention af 1982. Det skete i 2004 og betyder, at Danmark senest i 2014 med henvisning til artikel 76 i konventionen kan fremsætte krav om at udvide retten til havbunden i Arktis. Her kommer Farvandsvæsenet ind i billedet, fordi det i den forbindelse er vigtigt at kende dybdeforholdene til bunds.
Hele Kontinentalsokkelprojektet omfatter tre områder omkring Grønland og to områder omkring Færøerne.
Del af et større team
Dybdeforhold er med til at bestemme, hvilken del af havbunden, Danmark kan gøre krav på. Andre forhold er af geologisk art, ligesom tyngdeforhold og magnetiske forhold kortlægges og bidrager til det samlede billede. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har ansvaret for projektet, og ud over Farvandsvæsenet er Dansk Rumcenter med til at indsamle data.
