En deltager fortæller
”Vi måtte selv lave vores vand”
Hydrograf Morten Sølvsten fra Farvandsvæsenet har deltaget i flere togter til Arktis, og fælles for dem alle har været de store logistiske udfordringer, som forholdene byder på:
”Man må sørge for at have alt med af udstyr til lejren og til målingen. Når man er deroppe, skal man for eksempel selv smelte sne i store kar, så man kan få vand. Strøm skal man også selv lave med generatorer. Desuden er det et stort arbejde at få ryddet isen, så flyene kan lande med de store tromler med brændstof til de helikoptere, som vi brugte til dybdemålingen i 2009”, forklarer Morten Sølvsten.
Reservedele på langfart
At det barske klima har konsekvenser, kan Morten Sølvsten også skrive under på. En af de episoder, han husker, var da alarmen gik i en helikopter, og man fik mistanke om, at der var metal i gearolien. Man kiggede på den og troede, alt var ok, men så lød alarmen igen. Nu lod man helikopteren blive stående og hentede folkene.
”Da man senere fløj ud for at hente helikopteren, gik alarmen endnu engang, og denne gang fandt man ud af, at der var metalspåner i gearkassen og turbinen. Det endte med, at man måtte flyve ny gearkasse og ny turbine op sydfra – og det var altså en strækning på 3000 km”, understreger Morten Sølvsten.
Når isen bryder op
At isen og vejret kan opføre sig uforudsigeligt, vidner en anden af Morten Sølvstens fortællinger om:
”I en af vores små lejre gik isen pludselig i drift, så lejren flyttede sig og blev mindre. Det betød, at vi ikke kunne lande med fly, og den helikopter, der skulle evakuere personel i lejren, kunne ikke flyve på grund af tåge, hvor himmel og hav gik i et og horisonten forsvandt. Men det lykkedes da heldigvis at få evakueret både folk og lejr”, forklarer Morten Sølvsten.
18 graders kulde næsten forår
Da man kom til Arktis i slutningen af marts 2009, nåede temperaturen ned på omkring 42 graders frost, mens den mod slutningen af togtet sidst i april lå helt oppe omkring de minus 18 grader.
”Det føltes jo helt som forår”, smiler Morten Sølvsten og siger, at det ikke er sidste gang, han har sat sine støvler på isen i Arktis.
”Jeg skal tilbage i Arktis i 2011 eller 2012. Det bliver en flerskibsoperation, eftersom isforholdene i det område af Arktis, der endnu ikke er kortlagt, er yderst vanskeligt tilgængelige. I lighed med sommertogtet 2007 kunne en løsning være at chartre den svenske forskningsisbryder ODEN og en russisk atomisbryder. Jo tættere, man kommer på Grønlands og Canadas kyster, jo flere isskruninger bliver der. Og dem kan ODEN ikke forcere alene, selv om den set med danske øjne har mange muskler”, slutter Morten Sølvsten.
